CNSLT udvider partnerkredsen med Kennet Mayland fra
KENMAY


Det erfarne konsulenthus, CNSLT inviterer endnu en
partner indenfor. Der er tale om Kennet Mayland, som er stifter af
ledernetværket KENMAY med mere end 150 medlemmer fordelt i regionen. Kennet
kommer med en baggrund som cand.merc fra CBS, 7 år som sales manager i
Microsoft og senest 4,5 år som selvstændig med virksomheden KENMAY. En
virksomhed som har specialiseret sig i at etablere og udvikle ledernetværk for
ambitiøse og nysgerrige ledere fra både den offentlige sektor, men især
ejerledere.

Og netop her bliver det nye partnerskab med CNSLT
værdibringende: 


”Jeg vil rigtig gerne hjælpe mine kunder med mere end blot
netværksarrangementerne. Her kradser vi i overfladen, men der kan efterfølgende
være behov for en dybere dialog med den enkelte ledere/virksomheder, hvor man
tager skridtet fra idé til handling. Fra tanke til virkelighed. Ja, fra
inspiration til eksekvering. Og her glæder jeg mig til samarbejdet med en række
erfarne og kompetente management konsulenter, hvor vi sammen kan bidrage til
især de mange ejerledet virksomheder i regionen”



CNSLT udtaler følgende: 


”Vi ser frem til at byde Kennet velkommen, og ser mange synergier i samarbejdet. Vi
får udvidet vores pallette af kompetencer indenfor især digitalisering og det
kommercielle – som vi oplever konkret efterspørgsel efter blandt vores kunder.
Og derudover ser vi muligheder for, at kunne udvikle koncepter, workshops og
initiativer målrettet ejerledet virksomheder i regionen. Så det styrker vores
profil, og vi glæder os til fortsat udvikling af forretningen med nuværende og

kommende kunder”


For nærmere info kontakt Preben Majdahl Nielsen på tlf. 20 20 37 03 eller Kennet Mayland på tlf. 31 31 34 49